Skulpturer

Birger Bonne Rasmussen


Fund af flinteredskaber på markerne ved mit barndomshjem, når vi gik efter den hestetrukne harve, vakte tidligt min fascination af mulighederne i bearbejdning af sten.

I ungdommen var der små tilløb til at komme i gang med stenhugning, men det var først langt henne i mit liv som praktiserende læge, der kom et gennembrud. Et weekendkursus i stenhugning med Bente Wulff i 1992 satte en lavine i gang. En lavine der stadig ruller.

Min produktion går i to retninger.
Den ene retning er intuitiv, hvor formen og overfladen får lov at vokse ”af sig selv”. Disse intuitive skulpturer får hel- eller delpolerede overflader i forskellig glans. Formerne bliver afrundede, bløde, feminine med antydede anatomiske detaljer. Berøres overfladen opstår en fornemmelse af silke og hud. Beskueren skal helst ikke kunne lade være med at gå hen og røre.
Den anden retning er det bevidste begreb. For eksempel ”mor og barn”, ”jalousi”, ”den vanskelige vej”, ”hjerteknuser” og ”sorg”, hvor jeg kombinerer mulighederne i materialets form, farver og struktur i den følelsesmæssige retning jeg ønsker.

Ud over de to retninger har jeg fundet mine mærkesymboler: ”den lille fugl” og ”paddehatten”, som jeg vist aldrig bliver færdig med at lave i alle de utallige farvekombinationer, som findes i danske strandsten.
De sidste år er flinten blevet et meget skattet materiale. Flint er den eneste danske stenart, der geologisk set er opstået her. Flinten er en teknisk stor udfordring at arbejde med. I poleret form giver flinten en helt unik glans og berøringsoplevelse. Med flinten er jeg ved at vende tilbage til barndommen og ur-Danmark.